Unik beliggenhed – 250 meter fra Kattegat

I et af Odsherreds mest attraktive områder, midt mellem de smukke fredede naturområder ved Dybesø, Flyndersø og Korshage er dette skønne sommerhus til salg. Et børnevenligt fristed med plads ude og inde, varierede vandreture, badning et stenkast væk og et rigt dyre- og planteliv.

Boligen

Sommerhuset, der står med hvide vinduer og vindskeder på sorte blokhusbrædder, har været gennem en større ombygning og istandsættelse i 2006-07, hvor husets oprindelige stil og stemning fra 1950erne er blevet videreført.

Hovedhuset indeholder et lyst køkken med slagbænk og spisekrog, en opholdsstue med god brændeovn og et nyt større soveværelse med udgang til terrassen gennem dobbeltdør. Et stort alrum/bryggers forbinder hovedhus med anneks, der rummer to lyse værelser, badeværelse og vaskerum. I alt 100 m2.

  • Kattegats brusen kan ofte høres, når man befinder sig i haven, som er solrig og veltilplantet med ege-, birke- og nåletræer, vilde hindbær, blåbær, blommer og æbler.

  • Grunden

    På grunden, som er på 1.195 m2, er der opført udhus og brændehække. Der er blevet fældet en del større træer for nylig, så grunden fremstår lys og solrig – med masser af brænde.

Kattegat ligger 250 meter nede ad den lille skovsti. Bag stenmolerne, hvor der kan fanges krabber og fiskes, er der små laguner med sandbund, perfekt til børn og badning. Mod vest ligger Dybesø, en ferskvandssø 50 meter fra havet. En snirklet sti fører rundt om søen igennem en fredet skov til lyngområder, fyrreskov, klitter og en lang, hvid sandstrand.

Interesseret?

Ring eller skriv til:

Lene Høj
Danbolig Nykøbing Sjælland
Mobil: 61 55 77 00
E-mail: lene.hoej@danbolig.dk

http://danbolig.dk/butik/NykobingSjaelland